Sådan sikrer du, at alle relevante myndigheder og instanser får besked om et dødsfald

Få styr på, hvem der automatisk får besked – og hvem du selv skal kontakte
Bedemand
Bedemand
2 min
Når et dødsfald indtræffer, er der mange praktiske ting at tage sig af midt i sorgen. Denne guide hjælper dig med at få overblik over, hvilke myndigheder og instanser der automatisk bliver informeret, og hvor du selv skal give besked, så alt bliver håndteret korrekt.
Karoline Høyer
Karoline
Høyer

Sådan sikrer du, at alle relevante myndigheder og instanser får besked om et dødsfald

Få styr på, hvem der automatisk får besked – og hvem du selv skal kontakte
Bedemand
Bedemand
2 min
Når et dødsfald indtræffer, er der mange praktiske ting at tage sig af midt i sorgen. Denne guide hjælper dig med at få overblik over, hvilke myndigheder og instanser der automatisk bliver informeret, og hvor du selv skal give besked, så alt bliver håndteret korrekt.
Karoline Høyer
Karoline
Høyer

Når et menneske dør, følger der en række praktiske opgaver, som de pårørende skal tage sig af. Midt i sorgen kan det virke uoverskueligt at finde ud af, hvem der skal have besked, og hvilke myndigheder der automatisk bliver informeret. Heldigvis er meget af det i dag digitaliseret, men der er stadig nogle instanser, du selv skal kontakte. Her får du et overblik over, hvordan du sikrer, at alle relevante myndigheder og instanser får besked om et dødsfald.

Hvad sker automatisk, når dødsfaldet registreres?

Når en person dør, registrerer lægen dødsfaldet i det centrale personregister (CPR). Denne registrering sætter en række automatiske beskeder i gang:

  • Folkeregisteret bliver opdateret, og dødsfaldet registreres officielt.
  • Skattestyrelsen får besked, så indkomst og eventuel restskat kan blive behandlet korrekt.
  • Udbetaling Danmark informeres, hvilket betyder, at pensioner, boligstøtte og andre ydelser automatisk bliver stoppet.
  • Banker og forsikringsselskaber får i mange tilfælde besked via CPR, men det er stadig en god idé at kontakte dem direkte for at sikre korrekt håndtering af konti og forsikringer.

Disse automatiske beskeder betyder, at du som pårørende ikke behøver at kontakte alle myndigheder selv – men der er stadig flere praktiske skridt, du skal tage.

Bedemanden hjælper med det første overblik

De fleste vælger at kontakte en bedemand kort efter dødsfaldet. Bedemanden kan hjælpe med at udfylde anmeldelsen af dødsfald til kirkekontoret eller begravelsesmyndigheden. Denne anmeldelse er nødvendig for, at dødsfaldet bliver registreret korrekt, og for at der kan udstedes en dødsattest.

Bedemanden kan også vejlede om, hvilke instanser der automatisk får besked, og hvilke du selv skal kontakte – for eksempel arbejdsgiver, fagforening eller boligforening.

Hvem skal du selv give besked til?

Selvom mange systemer taler sammen, er der stadig en række steder, hvor du som pårørende skal give besked manuelt. Det gælder især private og praktiske forhold:

  • Bank og realkreditinstitut – for at få adgang til konti, lån og eventuelle værdipapirer.
  • Forsikringsselskaber – både livs-, ulykkes- og indboforsikringer skal afklares.
  • Arbejdsgiver eller pensionsselskab – så løn, pension og eventuelle forsikringsordninger kan afsluttes korrekt.
  • Boligforening eller udlejer – hvis afdøde boede til leje, skal lejemålet opsiges.
  • Abonnementer og medlemskaber – fx telefon, internet, aviser, streamingtjenester og foreninger.
  • Læge og tandlæge – så journaler kan afsluttes, og eventuelle aftaler aflyses.

Det kan være en god idé at lave en tjekliste, så du løbende kan krydse af, hvem der er kontaktet.

Digital Post og NemID/MitID

Når en person dør, bliver deres Digital Post og MitID spærret. Det betyder, at du som pårørende ikke automatisk kan tilgå afdødes digitale breve. Hvis du har brug for adgang til vigtige dokumenter, kan du søge om det gennem Skifteretten, som håndterer dødsboet.

Skifteretten kan give adgang til relevante oplysninger, hvis du er udpeget som bobestyrer eller arving. Det er derfor vigtigt at kontakte skifteretten tidligt i forløbet for at få klarhed over, hvordan boet skal behandles.

Skifteretten og boopgørelsen

Når dødsfaldet er registreret, får Skifteretten automatisk besked. De sender derefter et brev til de nærmeste pårørende med information om, hvordan boet skal behandles – fx som privat skifte eller bobestyrerbo.

Skifteretten sørger for, at arvinger, kreditorer og eventuelle offentlige instanser bliver informeret. Det er også her, du får vejledning om, hvordan afdødes økonomi skal afsluttes, og hvordan eventuelle værdier fordeles.

Særlige situationer: udland, virksomhed eller ejendom

Hvis afdøde boede i udlandet, ejede ejendom eller drev virksomhed, kan der være ekstra instanser, der skal kontaktes:

  • Udenlandske myndigheder – hvis afdøde havde bopæl eller ejendom i et andet land.
  • Erhvervsstyrelsen – hvis afdøde ejede eller var registreret som ejer af en virksomhed.
  • Tinglysningsretten – ved ejerskab af fast ejendom, så skødet kan ændres.

I disse tilfælde kan det være en god idé at søge rådgivning hos en advokat med speciale i dødsbobehandling.

Gør det lettere for de efterladte

Selvom det kan være svært at tænke på, kan du selv gøre det lettere for dine pårørende ved at have styr på dine oplysninger. Overvej at samle vigtige dokumenter – fx forsikringer, kontooplysninger og medlemskaber – et sted, hvor dine nærmeste kan finde dem.

Du kan også skrive et personligt dokument med praktiske oplysninger og ønsker til begravelse eller bisættelse. Det kan spare dine pårørende for mange spørgsmål i en svær tid.

Et sidste overblik

At miste et menneske er altid en følelsesmæssig oplevelse, men de praktiske opgaver kan håndteres trin for trin. Meget sker automatisk, men det er vigtigt at følge op på de steder, hvor systemerne ikke dækker.

Med en god plan, hjælp fra bedemanden og kontakt til skifteretten kan du sikre, at alle relevante myndigheder og instanser får besked – og at afdødes forhold bliver afsluttet på en ordentlig måde.

Bisættelsen som spejl: Når afskeden åbner for refleksion over liv og død
Når afskeden bliver et øjeblik til eftertanke og nærvær
Bedemand
Bedemand
Bisættelse
Sorg
Liv og død
Ritualer
Refleksion
6 min
En bisættelse er mere end et farvel – det er et spejl, der kaster lys over livet, relationerne og det, vi ønsker at give videre. Artiklen undersøger, hvordan ritualet omkring afskeden kan åbne for refleksion, fællesskab og nye måder at mindes på.
Nia Laursen
Nia
Laursen
Prædikenen som hjertet i den kirkelige begravelse
Ord, der giver trøst og mening midt i afskeden
Bedemand
Bedemand
Prædiken
Begravelse
Kirke
Tro
Sjælesorg
3 min
Prædikenen er det samlende punkt i den kirkelige begravelse – et øjeblik, hvor tro og menneskelighed mødes, og hvor ord kan skabe håb midt i sorgen. Artiklen udforsker, hvordan prædikenen bliver hjertet i ceremonien og taler ind i både tab og liv.
Randi Nielsen
Randi
Nielsen
Hvad er en mindeside? En nutidig måde at bevare minder om afdøde på
Et digitalt rum til at mindes, dele og bevare historier om dem, vi har mistet
Bedemand
Bedemand
Mindeside
Sorg
Digital mindekultur
Pårørende
Erindring
3 min
Mindesider giver pårørende mulighed for at samle billeder, fortællinger og hilsner til en afdød på ét sted. Læs om, hvordan digitale mindesteder skaber nærvær, fællesskab og et varigt minde i en moderne tid.
Julie Rabjerg
Julie
Rabjerg
Sådan strukturerer du dit testamente, så det er tydeligt og let at forstå
Få styr på dit testamente og skab tryghed for dine efterladte
Bedemand
Bedemand
Testamente
Arv
Jura
Familie
Rådgivning
7 min
Et klart og velstruktureret testamente gør det lettere for dine nærmeste at forstå og respektere dine ønsker. I denne guide får du råd til, hvordan du opbygger et testamente, der både er tydeligt, juridisk holdbart og let at læse.
Karoline Høyer
Karoline
Høyer